Fordele ved tidsregistrering
Et bagudrettet og fremadrettet styringsredskab
Ved hjælp af statistik-modulet får du et nøjagtigt billede af, hvad du har brugt tiden til, og hvor lang
tid den enkelte opgave, aktivitet eller projekt tager. Det giver dig et præcist grundlag for at
tidsestimere kommende opgaver, udarbejde tilbud der holder samt lave realistisk planlægning og projektstyring.
Den værdifulde historik skaber altså en bedre tidsstyring.
Fordelene ved at registrere sit tidsforbrug er mange
- Overblik over reelt timeforbrug
- Overblik over enkelte sager, projekter, kunder og hovedarbejdsområder
- Højere faktureringsgrad
- Bedre styring af deadlines
- Bedre planlægning
- Større effektivitet
- Synliggørelse af opgavernes reelle omfang
- Synliggørelse af omfanget af afbrydelser og andre tidsrøvere
- Uundværligt værktøj for tidsoptimister
- Større motivation
Fra to do-lister til done-lister
To do-lister eller huskelister er et dagligt værktøj for mange. Desværre sker der ofte det, at de
alenlange huskelister ender som dårlig samvittighed. Mange huskelister er alt for omfangsrige og urealistiske,
og når vi efter en travl dag kun har nået halvdelen, går vi hjem med dårlig samvittighed og føler os måske endda
ineffektive. På trods af at vi faktisk har nået en del. Formentlig har den lange huskeliste været umulig at nå
fra starten af. Og måske har vi glemt at sætte tid af til uforudsete opgaver, afbrydelser etc.
Fra dårlig samvittighed til motivation
Med tidsregistrering får du en komplet done-liste. Her har du listen over, hvad du reelt nåede. I stedet for at
bruge den ufærdige to do-liste til at slå dig selv i hovedet med dårlig samvittighed, så brug done-listen til
at rose dig selv for det, du nåede i dag.
Måske var det ikke det, du havde planlagt at bruge tiden på. I så fald kan du bruge den viden, du nu har om
dit tidsforbrug, til at lægge en ny strategi for at nå det planlagte.